9. marts 2026

Opdatering – kyllingevelfærd og ECC

Logo Korsør, Fotograf Andres

9. marts 2026

I 2021 meldte vi ud, at vi sigtede efter 100 % ECC-kylling inden udgangen af 2026. Ambitionen om bedre kyllingevelfærd står fast, men markedet har udviklet sig anderledes end forventet.

Det er i dag ikke muligt at source ECC-kylling i den volumen, kvalitet og pris, der skal til for at dække hele vores sortiment.

Vi når dog en vigtig milepæl:
Fra februar 2026 er cirka 30 % af vores kyllingevolumen ECC, leveret af Danpo i Give.

For resten af vores sortiment løfter vi de parametre, vi kan nu og her:

  • 100 % udfasning af Ross 308 medio 2026
  • Pladsforhold, der matcher ECC
  • Aktivitetskrav, f.eks. siddepinde og rodemateriale, der matcher ECC
  • Lysforhold med naturligt lys, der matcher ECC

Det betyder, at vores samlede kyllingeportefølje løftes markant på centrale velfærdsparametre, samtidig med at vi fastholder stabile leverancer, kvalitet og en ansvarlig pris for gæsterne.

Vi arbejder fortsat langsigtet og faktabaseret med dyrevelfærd og løfter velfærden, hvor vi kan.